Siden sidst

Undskyld stilheden på bloggen, men jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle skrive om. Men der er ihvertfald sket en del på det sidste; Distortion som frivillig for StreetSigners, afterparty på Billy Booze, en forventet afslag fra PAU efter en dårlig optagelsessamtale uden tolk, en vellykket optagelsessamtale på Albertslund VUC/HF for enkeltfag MED tolk (love), succesfulde Døvania kampe, regnvejr, step timer, fødselsdagsfest hos Rania, forlænget weekend i Århus, bachelorfest hos min søster, hjemmelavet pizza med familien (inkl. Sarah, mormor, onkel Jes og kusine Sofie), tur til Skagen (hvor vi hilste på en sæl, der eftersigende kommer der hvert år), kortspillet “Grib chancen”, bordfodboldkampe, sejr, nederlag, “Snowwhite & the Huntman” som ikke anbefales så varmt, fodbold på TV, Fitness World, masser af snak, latter, smil og kærlighed, gode mad, store grillede bøffer, tidlig afgang til København (kl 6.45), Glee, forsømmelse af Desperate Housewives (wft sker der?), cafétur på Nova med Michala + Camilla, underlige-søde italienske tjenere, gratis rose og sidst, men ikke mindst fodboldkamp DK vs. Portugal på Brohusgade.

That’s my life and i love it!

Hellerup Havn

Yæs, vi skal til Hellerup Havn for at nyde en is og det gode vejr. Kun hvis jeg er færdig med opvasken før Sarah er færdig med at studere til psykologi-eksamen imorgen. Og det bliver jeg! Jeg skal på rulleskøjter, imens Sarah tager cyklen. 6 km hver vej. Men så længe solen skinner kraftigt, er det iorden! Overvejer bogstaveligt at tage bikini på under mit tøj, så jeg osse har mulighed for at bade – eller.. det bliver nok kun “løb – spring i – løb tilbage straks!”

Fredags var jeg hos Assy for at opvarme til Coyote Club, hvilket viste sig at være en fiasko, når der ikke var mange mennesker. Men fri bar for en hund, lidt ok. Lørdag havde vi filmhygge om aftenen. Sofapuderne blev lagt på gulvet, sådan så vi kunne ligge og se Desperate Housewives. Med chips, slik, regnbue-is, cola og lidt sundt, iskoldt vand. Vi er nu nået til den allersidste sæson. MBK fortalte for nogle fester siden, at Julie er gravid og at Mike dør. Argh! Så jeg var ligesom ikke grebet af panik, da det skete. Mange tak, M!

Igår var det gode vejr kommet frem, mine altanmøbler var slået op og det skulle selvfølgelig udnyttes, så vi sad udenfor. Jeg lavede krydsogtværs, hihi. Indtil det blev alt for varmt. Suk, sådan er det altid med mig! Når det er vinter, brokker jeg mig over at jeg hele tiden fryser. Men når vi når til sådan en sommer som idag, brokker jeg mig over at det er for varmt. Hvorfor kan jeg ikke bare sidde ude og nyde vejret som det er, uden min krop begynder at røre på sig og blive urolig? Ja, det er ligesom irriterende.

Jeg tænker kun på at svømme lige nu. SES

Alt skal gå i

en langsom tempo, for ellers går det galt. Ja, min krop har været meget langsom de sidste par dage. Jeg sover meget, men er hele tiden træt. Hvorfor mon? Fordi jeg ikke sover igennem? Fordi jeg har underlige drømme? Uro i kroppen? Jeg aner det ikke. Igår var jeg så træt, at jeg overhovedet ikke nåede noget af de ting, jeg planlagde at nå. Vasketøjet hober sig op, men det er som om jeg ikke gider se til og vælger så at se den anden vej.

Idag sov jeg til 10-tiden, hvor jeg så godmorgen-loggede på facebook for at følge med de sidste nyt, men der var intet. Så at Emil C var logget på – så ham skulle jeg selvfølgelig skrive til. Det endte med vi spiste frokost og så “The Avengers” med 3D på hans regning, hihi. The Avengers er ikke lige den perfekte Karoline-film, men god og lidt humoristisk. Lo til nogle af de vilde scener i slutning af filmen.

Da jeg kom hjem, havde jeg IGEN svært ved at få min krop til at bevæge sig hurtig. Jeg tvang mig selv til at lave wok til aftensmad, imens Sarah lå syg på sofaen. Jeg ville hælde en dåse kokosmælk i panden med kylling, men jeg var vist for ivrig. Det endte med at jeg spildte halvdelen af kokosmælken udover panden. Ja, det skal være enten langsomt eller kaos!

Blev tilbudt boksetræning på søndag sammen med MBK + MJP, men jeg ved sku ikke rigtigt.. Det bliver sjovt, men ikke ligeså sjovt hvis jeg fik tæv. Arh, nu må vi vente og se.

Sengen kalder – godnat ❤

Lady Like

Idag var jeg til stiftende generalforsamling for kvindeklubben, der tidligere på facebook blev kaldt for Kvindeklub Tegnsprog – og navnet var ikke så tiltalende. Selve generalforsamlingen forløb tingene sig meget fint. Netværksgruppen gjorde et rigtig godt arbejde og det så ud til at de vidste hvad de lavede. Thrumbs up!

Da vi så nåede til det punkt, hvor vi skulle navngive klubben. Der var mange idéer, men jeg holdt mig mest til det mest simple og smagfulde; Q. Jeg knyttede mig til Q og havde igennem hele valgkampen stået fast i min beslutning, men desværre “tabte” jeg og kvindeklubben hed nu Lady Like. Jeg tror bare jeg skal afvænne mig Q’et. Men så længe der er variation, kreativitet og ét formål, som er at varetage alles interesser, i bestyrelsen, der består af forkvinde Emilie (endnu en gang tillykke med den nye titel!), kasserer Viktoria, bestyrelsesmedlem Astrid og suppleant Sarah, så er jeg tilfreds. Jeg er sikker på at det nok skal gå bedre end jeg forestiller mig. Jeg glæder mig allerede til de kommende arrangementer, som helt sikkert bliver fede!

Efter generalforsamlingens ophævelse var vi nogle, der snakkede om at kigge fordi kampen mellem DAN og Døvania, men det blev droppet da vi så hvor meget det regnede udenfor. Suk. Men det blev til en masse hyggelige samtaler med Fia på vej hjem. Nogen snakker om Sjussen i aften og jeg vil rigtig gerne med, men min kreditkort bliver ikke glad. Stor sandsynlighed for jeg hopper på vandvognen 🙂

Tak for en dejlig dag og ser frem til en hyggelig aften med masser af snak, latter og hygge!

SES